HJEM
Spiseforstyrrelser
Anoreksi er en meget alvorlig og livstruende psykisk lidelse. Den har den højeste dødelighed af alle psykiske lidelser. Nogle mennesker med anoreksi dør af sult eller ved at tage deres eget liv. Risikoen for at dø er omkring 6,7 gange højere end i den generelle befolkning og 2 til 3 gange højere end hos personer med andre psykiske lidelser. I et langvarigt studie fandt forskerne, at 7 ud af 100 personer med anoreksi var døde efter 10 år, og efter 20 til 30 år var omkring 15 til 18 ud af 100 døde.
Hvad er en spiseforstyrrelse?
Spiseforstyrrelser er kendetegnet ved en usund optagethed af mad, kropsform og vægt. De opstår ofte i forbindelse med restriktiv kost, overdreven motion eller tvangspræget adfærd relateret til spisning.
Lidelsen rammer ofte teenagere i puberteten, hvor kropslige forandringer kan føre til usikkerhed om udseende. Mange udvikler anoreksi efter en periode med vægttab, hvor de oplever en form for “succes” gennem slankekure, faste, opkastning eller intens træning.
Et typisk mønster er, at unge, der føler manglende kontrol over deres krop og liv, forsøger at skabe kontrol gennem vægtregulering. Dette kan udvikle sig til en destruktiv spiral, hvor personen aldrig føler sig tilstrækkelig tynd eller attraktiv i forhold til samfundets skønhedsidealer.
Den enkeltes opfattelse af omgivelsernes forventninger til udseende kan dermed være en væsentlig faktor i udviklingen af en spiseforstyrrelse.
Hvorfor får folk spiseforstyrrelser?
I den anden ende af spektret findes bulimia nervosa, som er kendetegnet ved perioder med overspisning efterfulgt af kompenserende adfærd som strenge diæter, motion, opkastning eller faste. Binge eating disorder (BED) adskiller sig ved, at overspisningen ikke efterfølges af vægttabsforsøg.
De tre hovedtyper af spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Derudover findes nyere diagnoser som natspisesyndrom, BED og uspecificerede spiseforstyrrelser.
Hvad forårsager spiseforstyrrelser?
Udviklingen af en spiseforstyrrelse skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og sociokulturelle faktorer, som varierer fra person til person.
Biologiske og genetiske risikofaktorer:
- Familiehistorie med spiseforstyrrelser
- Høj kropsvægt i barndommen
- Tidlig menstruationsdebut (før 12-årsalderen)
Psykologiske og adfærdsmæssige risikofaktorer:
- Lavt selvværd
- Neurodiversitet
- Tidligere traumer eller misbrug
Sociokulturelle risikofaktorer:
- Problemer i venne- eller familieforhold
- Høje faglige forventninger
- Mobning
Forskning viser, at visse beskyttende faktorer kan mindske risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse, såsom:
- Høj selvtillid
- Gode sociale færdigheder
- Et sundt forhold til mad og spisning
Typer af spiseforstyrrelser
Anoreksi (Anorexia Nervosa):
Personer med anoreksi begrænser madindtaget drastisk, nogle gange til det punkt, hvor de næsten ikke spiser. Lidelsen er kendetegnet ved et tvangsmæssigt ønske om vægttab og en afvisning af at spise tilstrækkelige mængder mad i forhold til kroppens behov. Anoreksi kan forekomme uanset kropsstørrelse.
Bulimi (Bulimia Nervosa):
Bulimi indebærer episoder med overspisning, hvor personen føler, at de har indtaget store mængder mad på kort tid. Efterfølgende forsøger de at kompensere ved at kaste op, bruge afføringsmidler eller dyrke overdreven motion for at fjerne kalorierne.
Tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder – BED):
Personer med BED oplever episoder med ukontrolleret overspisning uden efterfølgende kompensation. Efter en overspisning kan de føle sig ubehageligt mætte og kæmpe med skam, skyld eller depression.
Undgående/restriktiv spiseforstyrrelse (ARFID):
Tidligere kendt som selektiv spiseforstyrrelse, involverer ARFID en stærkt begrænset kost uden fokus på kropsvægt eller kropsbillede. Lidelsen fører til manglende evne til at opfylde kroppens ernærings- og energibehov, hvilket kan resultere i vægttab eller fejlernæring.
Spiseforstyrrelser symptomer
Mennesker med anoreksi er ofte uvidende om, at deres sygelige besættelse af at opnå en slank kropsform og lav vægt kan være en sygdom. Dette skyldes, at mennesker, der kæmper med denne type spiseforstyrrelse, ofte har en forkert eller forvrænget opfattelse af sig selv og deres faktiske kropsform. Som følge heraf vil de ofte betragte sig selv som overvægtige eller normalvægtige på trods af, at de faktisk er sygeligt undervægtige.
Symptomer på anoreksi
- Ekstremt vægttab
- BMI/KPI i kategorien “sygeligt undervægtig” eller “undervægtig”
- Svimmelhed, søvnproblemer, træthed og lavt energiniveau
- Tør og/eller gullig/blålig hud
- Fravær af menstruation hos kvinder
- Lavt blodtryk
- Dehydrering
- Nedsat kuldetolerance
- Usund eller tvangspræget træning
- Meget begrænset fødeindtag
- Hyppige måltidsudsættelser eller -spring
- Overdrevent tid foran spejlet
- Social tilbagetrækning
Symptomer og tegn på bulimi
- Gag-refleks efter måltider
- Dehydrering
- Betændelse i spiserøret
- Forstoppelse
- Hyppige vægtudsving
- Syreskader på tænder og/eller sår i mund eller fingre pga. tvungen opkastning
- Hævede spytkirtler
Risikofaktorer
Alle kan udvikle en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser starter ofte i teenageårene og/eller unge voksne, men de kan forekomme i alle aldre.
Visse faktorer kan øge din risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, herunder:
- Familiehistorie – Spiseforstyrrelser er mere tilbøjelige til at forekomme hos mennesker, der har forældre eller søskende, der har haft en spiseforstyrrelse.
- Andre psykiske problemer – Traumer, angst, depression, obsessiv-kompulsiv lidelse og andre psykiske problemer kan øge sandsynligheden for en spiseforstyrrelse.
- Slankekure og sult – At deltage i hyppige slankekure udgør en risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, især når vægten konstant svinger på grund af gentagne cyklusser med start og stop af nye diæter. Overbevisende beviser tyder på, at mange symptomer forbundet med spiseforstyrrelser faktisk er symptomer på sult. Sult påvirker hjernen, hvilket resulterer i humørsvingninger, ufleksibel tænkning, øget angst og nedsat appetit. Derfor kan disse effekter opretholde stærkt begrænset spiseadfærd eller problematisk spiseadfærd, hvilket gør det udfordrende at genetablere sunde spisevaner.
- En historie med mobning på grund af vægt – Mennesker, der er blevet drillet eller mobbet på grund af deres vægt, er mere tilbøjelige til at udvikle spiseforstyrrelser. Dette inkluderer mennesker, der er blevet udskammet over deres vægt af jævnaldrende, sundhedspersonale, trænere, lærere eller familiemedlemmer
- Stress – Uanset om det er at tage på college, flytte, få et nyt job eller familie- eller forholdsproblemer, kan forandring medføre stress. Og stress kan øge din risiko for en spiseforstyrrelse.
Komplikationer
Spiseforstyrrelser kan føre til en lang række komplikationer, hvor nogle kan være livstruende. Jo mere alvorlig eller langvarig lidelsen er, desto større er risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Disse kan omfatte:
Psykiske komplikationer:
- Depression og angst
- Selvmordstanker eller -adfærd
- Stofmisbrugsforstyrrelser
- Sociale og parforholdsproblemer
- Problemer med vækst og udvikling
- Udfordringer i skole- og arbejdsliv
Fysiske komplikationer:
- Hjerteproblemer, herunder arytmi og hjertesvigt
- Sure opstød (GERD) og andre mave-tarmproblemer
- Lavt blodtryk (hypotension)
- Organsvigt og hjerneskade
- Knogleskørhed og tandskader
- Svær dehydrering og forstoppelse
- Udebleven menstruation (amenoré) og infertilitet
Diagnose af spiseforstyrrelser
Mange med spiseforstyrrelser skjuler deres tilstand eller har svært ved at indrømme, at de har et problem. Tidlig hjælp er afgørende for at begrænse lidelsens udvikling og forbedre prognosen.
Den første vigtige handling er at kontakte en læge, der kan henvise til relevante specialister. En læge eller psykiatrisk professionel stiller diagnosen baseret på flere vurderinger:
- Fysisk undersøgelse – Måling af højde, vægt og vitale tegn
- Laboratorieundersøgelser – Blodprøver, lever- og nyrefunktionstest, urinanalyse, røntgen og elektrokardiogram
- Psykologisk evaluering – Spørgsmål om spiseadfærd, overspisning, motionsvaner og kropsbillede
Hvornår skal man se en læge
At håndtere eller overvinde en spiseforstyrrelse kan være utroligt udfordrende, især når man står alene. At søge behandling tidligt øger chancerne for fuld bedring betydeligt. I nogle tilfælde kan enkeltpersoner udvise spiseadfærd, der ligner spiseforstyrrelsessymptomer, uden at opfylde de formelle diagnostiske kriterier. Denne adfærd kan dog stadig have en alvorlig indvirkning på det generelle helbred og velvære.
Hvis du kæmper med problematiske spisevaner, der påvirker dit helbred eller din livskvalitet, eller hvis du har mistanke om, at du kan have en spiseforstyrrelse, er det afgørende at søge professionel hjælp. Vores erfarne spiseforstyrrelsespsykiatere giver personlig behandling, der er skræddersyet til dine unikke symptomer og behov. Bestil en tid i dag på psykiater.dk og tag det første skridt mod bedring.
Spiseforstyrrelser behandling
Behandlinger for spiseforstyrrelser varierer afhængigt af typen og specifikke behov. Selvom du ikke har en diagnosticeret spiseforstyrrelse, kan en professionel hjælpe dig med at løse og håndtere fødevarerelaterede problemer.
Behandlingerne omfatter:
- Psykoterapi: En mental sundhedsprofessionel kan bestemme den bedste psykoterapi til din situation. Mange mennesker med spiseforstyrrelser får det bedre med kognitiv adfærdsterapi (CBT). Denne form for terapi hjælper dig med at forstå og ændre forvrængede tankemønstre, der driver adfærd og følelser.
- Maudsley-tilgang: Denne form for familieterapi hjælper forældre til teenagere med anoreksi. Forældre guider aktivt et barns spisning, mens de lærer dem sundere vaner.
- Medicin: Nogle mennesker med spiseforstyrrelser har andre tilstande, såsom angst eller depression. At tage antidepressiva eller anden medicin kan forbedre disse tilstande. Som et resultat vil dine tanker om dig selv og mad blive bedre.
- Ernæringsrådgivning: En registreret diætist med uddannelse i spiseforstyrrelser kan hjælpe med at forbedre spisevaner og udvikle nærende madplaner. Denne specialist kan også give tips til dagligvareindkøb, måltidsplanlægning og forberedelse.
Den bedste behandlingstilgang er ofte en kombination af alle disse fagfolk, der arbejder sammen for at opnå en holistisk behandling for at adressere de fysiske, mentale og adfærdsmæssige aspekter.
Vores psykiatere kan behandle mange mennesker, der lider af spiseforstyrrelser. Ved hjælp af gennemprøvede psykoterapeutiske og andre former for behandlingsmetoder kan vores psykiatere gøre deres bedste for at reducere adfærd og tanker, der fører til spiseforstyrret adfærd, og om nødvendigt hjælpe med indlæggelser på specialiserede sundhedstjenester. Spiseforstyrrelser kræver ofte opfølgning over tid. I øjeblikket er der lidt eller ingen ventetid hos os. Bestil en tid til et videoopkald i dag på psykiater.dk.
Hjælp en elsket med at søge behandling for en spiseforstyrrelse
Mennesker med spiseforstyrrelser undervurderer ofte deres behov for behandling. Mange oplever en manglende erkendelse af symptomerne og kan føle skyld eller skam, hvilket forhindrer dem i at søge hjælp.
Hvis du er bekymret for en ven eller et familiemedlem, opfordr dem til at tale med en sundhedsprofessionel. Selvom de måske ikke er klar til at anerkende deres udfordringer, kan du starte en samtale ved at udtrykke ægte bekymring og en vilje til at lytte.
Tegn på en mulig spiseforstyrrelse kan omfatte:
- At springe måltider over eller undskylde for ikke at spise.
- En meget restriktiv diæt uden lægefaglig vejledning.
- Overoptagethed af mad eller sundhed, der fører til undgåelse af sociale begivenheder med mad.
- At lave separate måltider i stedet for at spise det samme som familien.
- Social tilbagetrækning.
- Hyppige bekymringer eller klager over vægt og ønske om vægttab.
- Gentagen spejlkontrol af kroppen.
- Overspisningsepisoder.
- Brug af kosttilskud, afføringsmidler eller naturlægemidler til vægttab.
- Overdreven træning, ofte uden pauser eller trods sygdom.
- Hård hud på knoerne som tegn på selvfremkaldt opkast.
- Tandemaljeskader fra hyppig opkastning.
- Hyppige toiletbesøg under eller efter måltider.
- Udtalt skyld, skam eller tristhed relateret til mad.
- At spise i hemmelighed.
Hvis du er bekymret for dig selv eller dit barn, bør du kontakte en læge for at drøfte dine bekymringer. En henvisning til en specialist i spiseforstyrrelser kan være nødvendig, eller du kan kontakte en professionel direkte, hvis din forsikring dækker det.
Håndtering af en spiseforstyrrelse
At tage vare på både dit fysiske og mentale helbred kan hjælpe dig med at håndtere en spiseforstyrrelse. Ud over at tale med en terapeut eller deltage i en støttegruppe kan det være en stor hjælp at søge støtte hos en ven eller et familiemedlem, der kan være der for dig på din vej til bedring.
Udover egenomsorg kan det være gavnligt at finde sunde distraktioner, som du kan bruge, når tanker om mad og vægt fylder meget, eller når du føler trang til at vende tilbage til uhensigtsmæssig adfærd. Her er nogle muligheder:
- Prøv en ny hobby.
- Brug en malebog for voksne.
- Meditér.
- Gå en afslappende tur.
- Dyrk yoga.
- Skriv dagbog.
Fakta om spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser er komplekse og kan variere meget fra person til person. Alligevel har forskning identificeret nogle generelle fakta:
- Spiseforstyrrelser rammer mennesker i alle aldre, baggrunde, kropsstørrelser og køn.
- De opstår ofte i ungdomsårene eller tidlig voksenalder, men kan opstå på ethvert tidspunkt i livet.
- Der findes ingen enkelt årsag. Genetiske, biologiske, adfærdsmæssige, psykologiske og sociale faktorer kan alle spille en rolle i udviklingen af en spiseforstyrrelse.
- Spiseforstyrrelser kan være livstruende og har den højeste dødelighed blandt psykiske lidelser.
- Der findes ingen mirakelkur, men evidensbaserede behandlingsmetoder har vist sig at støtte bedring.
Mest læste artikler
Tjek vores mest læste artikler om psykiatri, mental sundhed og velvære.
Gode råd til angst
Indledning Angst er en stærk følelse af bekymring. Den kan få dit hjerte til at slå hurtigt. Den kan få dine hænder til at ryste. Den kan fylde dit sind med “hvad nu hvis”-tanker. Angst kan komme i skolen, på
Livet med bipolar lidelse
Indledning Bipolar lidelse er en tilstand, der medfører store humørsvingninger. Disse udsving kan være meget høje eller meget lave. Når du føler dig meget høj, har du måske masser af energi og lyse idéer. Du har måske ikke brug for
Voksne med ADHD kæmper mere psykisk
Indledning Mange voksne med ADHD oplever ekstra stress hver dag. ADHD er en tilstand, der gør det svært at fokusere og sidde stille. Som voksen med ADHD kan du føle ekstra bekymring eller tristhed. Du kan opleve, at du ikke
