HJEMPersonlighedsforstyrrelser
Hvad er personlighedsforstyrrelser?
Som navnet antyder, handler det om personlighed. Personlighed refererer til de adfærdsmønstre, tanker og følelsesmæssige reaktioner, en person udviser i bestemte situationer og som respons på forskellige stimuli. Mange tænker, at personligheden består af en række forskellige personlighedstræk. For eksempel vil en person med træk af udadvendthed føle sig energisk ved at møde en gruppe mennesker, mens en person med træk af introversion kan opleve, at sociale situationer dræner energien.
Personlighedsforstyrrelser, såsom Ængstelig personlighedsforstyrrelse, opstår, når et personlighedstræk eller en kombination af træk manifesterer sig i en ekstrem form, der påvirker personens liv negativt. Et eksempel er skizoid personlighedsforstyrrelse, som kan ses som en ekstrem udgave af introversion kombineret med lav grad af omgængelighed.
Hvad forårsager personlighedsforstyrrelser?
Personlighedsforstyrrelser er blandt de mindst forståede psykiske lidelser, og forskere forsøger stadig at finde ud af, hvad der forårsager dem. Indtil videre mener man, at følgende faktorer kan bidrage til udviklingen af personlighedsforstyrrelser:
Genetik: Forskere har identificeret et defekt gen, der kan være en faktor i obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse. Der undersøges også genetiske forbindelser til aggression, angst og frygt – træk, der kan spille en rolle i udviklingen af personlighedsforstyrrelser.
Ændringer i hjernen: Der er fundet subtile hjerneforskelle hos mennesker med visse Ængstelig personlighedsforstyrrelser. For eksempel peger undersøgelser af paranoid personlighedsforstyrrelse på ændret amygdala-funktion – den del af hjernen, der er involveret i behandlingen af frygt og truende stimuli. I en undersøgelse af skizotypisk personlighedsforstyrrelse fandt forskere en volumetrisk reduktion i frontallappen.
Traumer i barndommen: En undersøgelse viste en sammenhæng mellem barndomstraumer og udviklingen af personlighedsforstyrrelser. Personer med borderline personlighedsforstyrrelse havde eksempelvis en høj forekomst af seksuelle traumer i barndommen. Mennesker med borderline og antisociale Ængstelig personlighedsforstyrrelser har ofte problemer med intimitet og tillid, hvilket kan relateres til misbrug og traumer i barndommen.
Verbale overgreb: I en undersøgelse var personer, der oplevede verbale overgreb som børn, tre gange mere tilbøjelige til at udvikle borderline, narcissistisk, tvangsmæssig eller paranoid personlighedsforstyrrelse i voksenalderen.
Kulturelle faktorer: Kulturelle faktorer kan også spille en rolle, hvilket ses ved, at forekomsten af personlighedsforstyrrelser varierer mellem forskellige lande. For eksempel er antisociale personlighedsforstyrrelser bemærkelsesværdigt sjældne i Taiwan, Kina og Japan, mens klynge C-personlighedsforstyrrelser forekommer signifikant hyppigere.
Personlighedsforstyrrelse typer
Personlighedsforstyrrelser kan inddeles i tre klynger baseret på lignende egenskaber og symptomer. Det er dog ikke ualmindeligt, at en person udviser tegn på mere end én type personlighedsforstyrrelse.
Klynge A personlighedsforstyrrelser
Usædvanlig og excentrisk tænkning eller adfærd.
Disse forstyrrelser omfatter:
Paranoid personlighedsforstyrrelse:
Karakteriseret ved en ubarmhjertig mistillid og mistænksomhed over for andre uden tilstrækkelig grund. Personer med denne forstyrrelse tror ofte, at andre forsøger at ydmyge, skade eller true dem.
Skizoid personlighedsforstyrrelse:
Kendetegnet ved et mønster af løsrivelse fra og manglende interesse for interpersonelle relationer. Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse udviser et begrænset følelsesspektrum i sociale interaktioner.
Skizotypisk personlighedsforstyrrelse:
Her udviser den berørte et vedvarende mønster af intenst ubehag ved nære relationer kombineret med et begrænset behov for sådanne relationer. Forvrængede opfattelser af virkeligheden og usædvanlig adfærd kan hæmme evnen til at danne nære relationer.
Klynge B personlighedsforstyrrelser
Dramatisk og uberegnelig adfærd. Disse personlighedsforstyrrelser er kendetegnet ved intense, ustabile følelser og impulsiv adfærd. De omfatter:
Antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD):
Personer med ASPD udviser en gennemgående mangel på respekt for andre og overholder ikke sociale normer. De kan begå lovovertrædelser eller på anden vis forårsage fysisk eller følelsesmæssig skade, ofte uden at tage ansvar for deres handlinger.
Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD):
Kendetegnet ved alvorlige vanskeligheder med følelsesreguleringen, som fører til lavt selvværd, hyppige humørsvingninger, impulsiv adfærd og problemer i nære relationer.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse:
Personer med denne tilstand har et forvrænget selvbillede, hvor deres selvværd i høj grad afhænger af andres godkendelse. De udviser ofte dramatisk og upassende adfærd for at tiltrække opmærksomhed.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse:
Kendetegnet ved et vedvarende mønster af grandiositet, et overdrevet behov for beundring og mangel på empati. Ofte stammer denne adfærd fra underliggende lavt selvværd og usikkerhed.
Klynge C personlighedsforstyrrelser
Disse forstyrrelser involverer udpræget angst og usikkerhed:
Undgående personlighedsforstyrrelse:
Personer med denne tilstand føler sig ofte utilstrækkelige og er meget følsomme over for negativ bedømmelse. Selvom de ønsker social kontakt, undgår de ofte interaktioner af frygt for afvisning.
Afhængig personlighedsforstyrrelse:
Kendetegnet ved et konstant og overdrevent behov for at blive passet på af andre. Dette fører til en tendens til underdanighed, en overdreven søgen efter tryghed samt vanskeligheder med at træffe beslutninger. Personerne bliver ofte meget tæt på andre og udviser klæbende adfærd, drevet af en frygt for adskillelse.
Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse (OCPD):
Denne forstyrrelse er præget af et ekstremt behov for orden, perfektionisme og kontrol uden plads til fleksibilitet. Dette kan hæmme både opgaveløsning og forhold. Det er vigtigt at bemærke, at OCPD adskiller sig fra obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), som er en angstlidelse. Mens personer med OCD ofte er bevidste om deres problematiske adfærd og arbejder for at ændre den, mangler de med OCPD typisk denne selvindsigt.
Det er muligt for folk at have blandede symptomer, der overlapper på tværs af flere Ængstelig personlighedsforstyrrelser.
Symptomer på personlighedsforstyrrelse
I nogle tilfælde kan enkeltpersoner være uvidende om deres personlighedsforstyrrelser på grund af den opfattede naturlighed af deres tanker og adfærd. Derudover kan de tilskrive deres udfordringer til eksterne faktorer snarere end interne. Personlighedsforstyrrelser er kategoriseret i tre grupper, hver med forskellige træk og symptomer.
Klynge A personlighedsforstyrrelser:
Paranoid personlighedsforstyrrelse:
- Kæmper med tillid og nærer mistanke om andres motiver.
- Tror, at andre har til hensigt at forårsage skade uden nogen åbenbar grund.
- Sætter spørgsmålstegn ved andres loyalitet og tøver med at betro sig til dem.
- Tolker nemt uskyldige bemærkninger som personlige angreb.
Skizoid personlighedsforstyrrelse:
- Virker følelsesmæssigt fjern og uinteresseret i andre.
- Vælger konsekvent ensomhed frem for sociale interaktioner.
- Udviser et begrænset følelsesudtryk og har vanskeligheder med at få glæde af aktiviteter.
Skizotypisk personlighedsforstyrrelse:
- Udviser usædvanlig tankegang, overbevisninger, tale eller adfærd.
- Oplever social angst, hvilket gør nære relationer udfordrende.
- Engagerer sig i “magisk tænkning”, hvor de tilskriver deres tanker evnen til at påvirke mennesker og begivenheder.
Klynge B personlighedsforstyrrelser:
Borderline personlighedsforstyrrelse:
- Frygter at blive forladt og oplever vedvarende følelser af tomhed.
- Ser sig selv som ustabil og har tumultariske, ustabile forhold.
- Udviser impulsiv og risikabel adfærd, ofte relateret til stress.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse:
- Søger konstant opmærksomhed og udviser dramatisk adfærd.
- Udtrykker meninger dramatisk, men mangler faktuel støtte.
- Påvirkes let af andre og har hurtigt skiftende overfladiske følelser.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse:
- Har troen på at være speciel og overlegen i forhold til andre.
- Fantaserer om magt, succes og tiltrækningskraft.
- Viser en manglende forståelse for andres behov og følelser.
Antisocial personlighedsforstyrrelse:
- Viser ringe bekymring for andres behov eller følelser.
- Engagerer sig i svigefuld, aggressiv og ofte voldelig adfærd.
- Krænker gentagne gange andres rettigheder.
Klynge C personlighedsforstyrrelser:
Undgående personlighedsforstyrrelse:
- Meget følsom over for kritik og afvisning.
- Føler sig utilstrækkelig og undgår sociale interaktioner.
- Er genert i sociale sammenhænge og frygter misbilligelse eller forlegenhed.
Afhængig personlighedsforstyrrelse:
- Er alt for afhængig af andre og bange for at blive ladt alene.
- Udviser underdanighed og klæbende adfærd, uden tillid til egne evner.
- Søger konstant råd og trøst, selv for mindre beslutninger.
Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse:
- Fokuserer for meget på detaljer, rækkefølge og regler.
- Kæmper med perfektionisme og bliver ked af det, når forventningerne ikke opfyldes.
- Har svært ved at uddelegere opgaver og er ufleksibel, når det kommer til værdier.
Risikofaktorer
Selvom den nøjagtige årsag til personlighedsforstyrrelser ikke er kendt, peger forskningen på, at visse faktorer kan øge risikoen for at udvikle eller udløse en personlighedsforstyrrelse, herunder:
- Familiehistorie med personlighedsforstyrrelser eller anden psykisk sygdom.
- Et voldeligt, ustabilt eller kaotisk familieliv i barndommen.
- At blive diagnosticeret med adfærdsforstyrrelser i barndommen.
- Variationer i hjernens kemi og struktur.
Komplikationer
Personlighedsforstyrrelser kan forstyrre livet betydeligt for både den berørte person og deres nærmeste. De kan forårsage problemer i relationer, på arbejdspladsen eller i skolen, og føre til social isolation eller misbrug af alkohol og stoffer.
Diagnose af personlighedsforstyrrelse
En læge vil spørge ind til dine aktuelle symptomer, nylige begivenheder, tidligere psykiske problemer, familiebaggrund, relationer, sygehistorie samt eventuelle stof- eller alkoholproblemer. Lægen kan også udføre en fysisk undersøgelse eller tage blodprøver for at udelukke andre medicinske problemer. Du kan blive henvist til en psykiater eller psykolog for yderligere evaluering eller behandling, da diagnosen af personlighedsforstyrrelse ofte kræver tid til, at sundhedspersonalet kan lære dig at kende.
Behandling af personlighedsforstyrrelser
Behandlingen af personlighedsforstyrrelse afhænger af dens sværhedsgrad, dine individuelle omstændigheder og dine unikke behov. Ifølge nyere forskning påvirker personlighedsforstyrrelser 6 % af verdens befolkning. Ofte er en samarbejdstilgang nødvendig for at sikre, at alle dine medicinske, psykiatriske og sociale behov bliver opfyldt. Da personlighedsforstyrrelser har en tendens til at være langvarige, kan behandlingen strække sig over måneder eller endda år. Vores psykiatere kan naturligvis hjælpe personer med alle former for personlighedsforstyrrelser.
Behandlingen kan involvere en række forskellige medicinske fagfolk, herunder din primære sundhedsplejerske samt en:
- Psykiater
- Psykolog eller anden terapeut
- Psykiatrisk sygeplejerske
- Farmaceut
- Socialarbejder
Hvis dine symptomer er milde og velbehandlede, kan det være tilstrækkeligt med behandling fra din primære sundhedsplejerske, en terapeut eller en psykiater. Det anbefales, at du bestiller en tid ved psykiater.dk – vi har en psykiatrisk professionel med erfaring i behandling af personlighedsforstyrrelser.
Psykoterapi, også kaldet samtaleterapi, er den primære metode til behandling af personlighedsforstyrrelser.
Psykoterapi:
I psykoterapisessioner med en mental sundhedsprofessionel kan du lære om din tilstand og diskutere dine følelser, tanker, adfærd og humør. Terapi kan hjælpe dig med at håndtere stress og dine symptomer. Psykoterapi tilbydes i forskellige former, herunder individuelle sessioner, gruppeterapi eller med inddragelse af familie og venner – din behandler vil vælge den metode, der passer bedst til dig. Desuden kan du få træning i sociale færdigheder, så du kan bruge den indsigt, du opnår, til at håndtere dine symptomer og reducere adfærd, der forstyrrer din funktion og relationer. Familieterapi kan også tilbydes for at støtte og træne de pårørende.
Medicin:
Der er ingen medicin, som specifikt er godkendt af FDA til behandling af personlighedsforstyrrelser, men flere typer psykiatrisk medicin kan lindre tilknyttede symptomer:
Antidepressiva: Kan være nyttige ved deprimeret humør, vrede, impulsivitet, irritabilitet eller håbløshed.
Stemningsstabilisatorer: Hjælper med at udjævne humørsvingninger og reducere irritabilitet, impulsivitet og aggression.
Antipsykotisk medicin (neuroleptika): Kan være nyttige, hvis der opstår symptomer som tab af kontakt til virkeligheden eller i tilfælde af alvorlig angst og vredesymptomer.
Angstdæmpende medicin: Kan hjælpe ved angst, rastløshed eller søvnløshed, men anvendes med forsigtighed, da de i nogle tilfælde kan øge impulsiv adfær.
Livsstil og hjemmemedicin
Sammen med din behandling er det vigtigt at følge nogle livsstils- og egenomsorgsstrategier:
Vær en aktiv deltager: Deltag aktivt i din pleje, hold fast i dine terapisessioner, og arbejd målrettet mod dine behandlingsmål.
Tag din medicin som anvist: Spring ikke over doser, selv når du har det godt – pludselig ophør kan medføre tilbagefald eller abstinenssymptomer.
Uddan dig om din tilstand: Jo mere du ved, desto bedre kan du forstå og håndtere dine symptomer, hvilket kan motivere dig til at overholde din behandlingsplan.
Bliv fysisk aktiv: Regelmæssig motion kan hjælpe med at håndtere symptomer som depression, stress og angst og kan modvirke nogle bivirkninger fra medicin, fx vægtøgning.
Undgå stoffer og alkohol: Disse kan forværre symptomerne eller interagere med din medicin.
Få regelmæssig lægehjælp: Sørg for at holde dine aftaler med din primære sundhedsplejerske, så eventuelle nye helbredsproblemer eller bivirkninger kan blive opdaget og håndteret i tide.
Myter og fakta
MYTE : 1
Alle mennesker med personlighedsforstyrrelser blev misbrugt som børn.
FAKT:
Omkring 75 % af mennesker med personlighedsforstyrrelser blev fysisk, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrugt som børn – hvilket betyder, at cirka 1 ud af 4 ikke har oplevet misbrug i barndommen.
MYTE : 2
Folk overalt er stort set ens.
FAKT:
Hver persons tankegang er lige så unik som deres DNA. Du kan ikke vurdere en personlighedsforstyrrelses tanker og adfærd ud fra din egen logik eller dine antagelser.
MYTE : 3
Personlighedsforstyrrelser er ikke rigtige psykiske sygdomme.
FAKT:
Personlighedsforstyrrelser er reelle psykiske lidelser, som er blevet videnskabeligt forbundet med observerbare neurologiske forskelle. At ignorere dem kan have alvorlige konsekvenser.
MYTE : 4
Mennesker med personlighedsforstyrrelser får det aldrig bedre.
FAKT:
Selvom personlighedsforstyrrelser er vedvarende, viser forskning, at symptomerne kan håndteres effektivt med den rette kombination af behandling, terapi og støtte.
MYTE : 5
Mennesker med personlighedsforstyrrelser får det bedre, når de bliver ældre.
FAKT:
Flere undersøgelser har vist, at selvom der ikke findes en direkte kur, kan mange symptomer reduceres med en kombination af medicin, terapi og hårdt arbejde – men udviklingen varierer fra person til person.
MYTE : 6
Mennesker med personlighedsforstyrrelser får det bedre, når de bliver ældre.
FAKT:
For nogle kan alderen medføre en bedring, mens andre fortsat oplever udfordringer. Det afhænger af den enkeltes situation og behandling. Se vores afsnit om genopretning af personlighedsforstyrrelser for mere information.
MYTE : 7
Du kan skabe helbredelse hos en person med en personlighedsforstyrrelse gennem dine egne handlinger.
FAKT:
Personlighedsforstyrrelser er reelle psykiske sygdomme, som ikke kan helbredes alene med kærlighed, vrede, underkastelse eller ultimative tiltag – de kræver professionel behandling.
Mest læste artikler
Tjek vores mest læste artikler om psykiatri, mental sundhed og velvære.
Gode råd til angst
Indledning Angst er en stærk følelse af bekymring. Den kan få dit hjerte til at slå hurtigt. Den kan få dine hænder til at ryste. Den kan fylde dit sind med “hvad nu hvis”-tanker. Angst kan komme i skolen, på
Livet med bipolar lidelse
Indledning Bipolar lidelse er en tilstand, der medfører store humørsvingninger. Disse udsving kan være meget høje eller meget lave. Når du føler dig meget høj, har du måske masser af energi og lyse idéer. Du har måske ikke brug for
Voksne med ADHD kæmper mere psykisk
Indledning Mange voksne med ADHD oplever ekstra stress hver dag. ADHD er en tilstand, der gør det svært at fokusere og sidde stille. Som voksen med ADHD kan du føle ekstra bekymring eller tristhed. Du kan opleve, at du ikke
