HJEM
Depression
Føler du en vedvarende følelse af tristhed, apati og håbløshed? Du spørger måske dig selv: “Er jeg deprimeret?“ Hvis du oplever disse symptomer over længere tid, kan det være tegn på depression. Det er dog vigtigt at bemærke, at det at føle sig trist eller nedtrykt fra tid til anden ikke nødvendigvis betyder, at man har en depression.
Alle har dårlige dage, men depression som psykiatrisk lidelse er kendetegnet ved vedvarende tristhed, lavt selvværd og en følelse af meningsløshed. Aktiviteter, der tidligere bragte glæde, føles måske ikke længere interessante eller givende.
Hvad er depression?
Ligesom stress betragtes depression ofte som en folkesygdom. Den er så udbredt i Danmark og andre lande, at den er en af de mest almindelige psykiske lidelser.
Som nævnt kan man føle sig trist og nedtrykt uden nødvendigvis at have en depression. Mange spørger sig selv, hvornår tristhed udvikler sig til en egentlig depression. Svaret er ikke entydigt, da årsagerne og Depression symptomerne kan variere fra person til person.
Et generelt tegn er, at hvis du i mere end to uger har oplevet vedvarende tristhed, håbløshed og en følelse af meningsløshed, kan det være tegn på depression. Depression kan også optræde med store humørsvingninger, som det ses ved bipolar lidelse, hvor tilbagevendende depressive episoder er en del af sygdomsbilledet.
Det kan kategoriseres efter sværhedsgrad. De tre mest anerkendte sværhedsgrader er mild, moderat og svær depression. Mennesker med mild depression vil ofte fremstå normale for venner og familie og kan skjule deres tilstand. Dette skyldes, at det er muligt for mange at opretholde et nogenlunde normalt funktionsniveau under mild depression.
Mange mennesker har svært ved at opretholde et normalt funktionsniveau ved moderat til svær depression. I nogle tilfælde kan hospitalsindlæggelse være nødvendig for tættere opfølgning og genetablering af rutiner som søvn, medicin, ernæring og behandling.
Årsager til depression
Der er flere mulige årsager. Almindelige årsager omfatter:
Hjernens kemi. Der kan være en kemisk ubalance i de dele af hjernen, der styrer humør, tanker, søvn, appetit og adfærd.
Hormonniveauer. Ændringer i østrogen- og progesteronniveauer i perioder som menstruationscyklussen, efter fødsel, i perimenopausen eller overgangsalderen kan øge risikoen for depression.
Slægtshistorie. Du har en højere risiko for at udvikle depression, hvis du har en familiehistorie med depression eller en anden humørforstyrrelse.
Tidlige barndomstraumer. Visse oplevelser kan påvirke, hvordan kroppen reagerer på frygt og stress senere i livet.
Hjernens struktur. Hvis frontallappen i hjernen er mindre aktiv, kan risikoen for depression være højere. Det er dog uklart, om dette er en årsag eller en konsekvens af depression symptomer.
Medicinsk tilstand. Visse tilstande kan sætte dig i højere risiko, såsom kronisk sygdom, søvnløshed, kroniske smerter, Parkinsons sygdom, slagtilfælde, hjerteanfald og kræft.
Stofbrug. En historie med stof- eller alkoholmisbrug kan påvirke din risiko.
Smerter. Mennesker, der føler følelsesmæssige eller kroniske fysiske smerter i lange perioder, er betydeligt mere tilbøjelige til at udvikle depression.
Depression typer
Følgende er typer af depressive lidelser:
Mild depressiv episode: Mennesker, der har en mild depressiv episode, har to eller tre af ovenstående depression symptomer til stede, men er stadig i stand til at fortsætte med de fleste aktiviteter.
Moderat depressiv episode: Diagnosen stilles, når fire eller flere af ovenstående symptomer er til stede. Personer med en moderat depressiv episode har meget svært ved at fortsætte med almindelige aktiviteter og oplever normalt nedsat funktion.
Svær depressiv lidelse: Dette er den mest alvorlige form for depression. Mennesker med svær depressiv lidelse har betydelig funktionsnedsættelse, og de fleste af ovenstående depression symptomer er til stede. Symptomerne er markante og foruroligende.
Dystymisk lidelse: En mild til moderat depressiv tilstand, der varer i mindst to år.
Præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD): En alvorlig form for PMS, hvor humørsymptomer som irritabilitet, angst eller depression er fremtrædende. Disse symptomer forbedres inden for et par dage efter din menstruation starter, men de kan være alvorlige nok til at forstyrre dit liv.
Depressiv lidelse på grund af en anden medicinsk tilstand: Mange medicinske tilstande kan skabe ændringer i din krop, der forårsager depression. Eksempler omfatter hypothyroidisme, hjertesygdomme, Parkinsons sygdom og kræft. Hvis du er i stand til at behandle den underliggende tilstand, forbedres depressionen normalt også.
Der er også specifikke former for svær depressiv lidelse, herunder:
Sæsonbestemt depressiv lidelse: Dette er en form for svær depressiv lidelse, der normalt opstår om efteråret og vinteren, men forsvinder i løbet af foråret og sommeren.
Prænatal depression og fødselsdepression: Prænatal depression opstår under graviditeten. Fødselsdepression er depression, der udvikler sig inden for fire uger efter fødslen.
Atypisk depression: Symptomer på denne tilstand, også kendt som depressiv lidelse med atypiske træk, adskiller sig fra klassisk depression. Den største forskel er en midlertidig forbedring af humøret som reaktion på positive begivenheder (humørreaktivitet). Andre nøglesymptomer omfatter øget appetit og følsomhed over for afvisning. Personer med bipolar lidelse oplever både depressive episoder samt maniske eller hypomaniske faser.
Depression symptomer
Depression er mere end bare vedvarende tristhed. Den kan medføre en række symptomer, både fysiske og psykiske. Nogle påvirker dit humør og andre påvirker din krop. Symptomerne kan også være vedvarende eller komme og gå.
Symptomer på depression omfatter: Lavt humør, nedsat energi og aktivitetsniveau samt nedsat evne til at føle glæde, interesse og koncentration. Ekstrem træthed, selv efter minimal anstrengelse. Nedsat selvværd og selvtillid. Nedsat appetit og søvnbesvær. Du kan opleve både søvnløshed og overdreven søvn samt hyppige opvågninger om natten.
Generelle tegn og symptomer
Ikke alle med depression oplever de samme symptomer. Symptomerne kan variere i sværhedsgrad, hvor ofte de opstår, og hvor længe de varer. Hvis du oplever nogle af følgende tegn og symptomer næsten hver dag i mindst 2 uger, kan det være tegn på depression:
- Følelse af tristhed, ængstelighed eller tomhed.
- Følelse af håbløshed, værdiløshed og pessimisme.
- Hyppig gråd.
- Irritabilitet, rastløshed eller vrede.
- Tab af interesse for hobbyer og aktiviteter, der tidligere bragte glæde.
- Nedsat energi eller vedvarende træthed.
- Problemer med koncentration, hukommelse eller beslutningstagning.
- Langsommere bevægelser eller tale.
- Søvnbesvær, tidlig opvågning, overdreven søvn, appetit- eller vægtændringer.
- Kroniske fysiske smerter uden en tydelig årsag, som ikke forbedres med behandling (hovedpine, muskelsmerter, fordøjelsesproblemer, kramper).
- Tanker om død, selvmord, selvskade eller selvmordsforsøg.
Symptomerne på depression kan opleves forskelligt for mænd, kvinder, teenagere og børn.
Mænd kan opleve symptomer relateret til deres:
- Humør – vrede, aggressivitet, irritabilitet, angst eller rastløshed.
- Følelsesmæssige velvære – følelser af tomhed, tristhed eller håbløshed.
- Adfærd – tab af interesse, manglende glæde ved yndlingsaktiviteter, let træthed, selvmordstanker, overdreven alkoholforbrug, stofbrug eller deltagelse i højrisikoaktiviteter.
- Seksuelle forandringer – nedsat lyst eller problemer med seksuel funktion.
- Kognitive evner – koncentrationsbesvær, udfordringer med at udføre opgaver eller forsinkede svar i samtaler.
- Søvnmønstre – søvnløshed, urolig søvn, overdreven træthed eller afbrudt nattesøvn.
- Fysisk velvære – træthed, smerter, hovedpine eller fordøjelsesproblemer.
Kvinder kan opleve symptomer relateret til deres:
- Humør – irritabilitet.
- Følelsesmæssige velvære – tristhed, tomhed, ængstelighed eller håbløshed.
- Adfærd – tab af interesse for aktiviteter, tilbagetrækning fra sociale engagementer eller selvmordstanker.
- Kognitive evner – langsommere tænkning eller tale.
- Søvnmønstre – søvnbesvær, tidlig opvågning eller overdreven søvn.
- Fysisk velvære – nedsat energi, øget træthed, ændringer i appetit, vægtændringer, muskelsmerter, hovedpine eller forværrede menstruationssmerter.
Børn kan opleve symptomer relateret til deres:
- Humør – irritabilitet, vrede, hurtige humørsvingninger eller gråd.
- Følelsesmæssige velvære – følelser af inkompetence (f.eks. “Jeg kan ikke gøre noget rigtigt”), fortvivlelse, gråd eller intens tristhed.
- Adfærd – problemer i skolen eller nægtelse af at gå i skole, undgåelse af venner eller søskende, tanker om død eller selvmord, eller selvskade.
- Kognitive evner – koncentrationsbesvær, fald i skolepræstationer eller ændringer i karakterer.
- Søvnmønstre – søvnbesvær eller overdreven søvn.
- Fysisk velvære – nedsat energi, fordøjelsesproblemer samt vægttab eller vægtøgning.
Udløser
Udløsere er faktorer, der kan forværre eller genaktivere depressionssymptomer, enten følelsesmæssige, psykologiske eller fysiske. Her er nogle af de mest almindelige udløsere:
- Stressende livsbegivenheder, såsom tab, familiekonflikter og ændringer i forhold.
- Medicinske tilstande, især alvorlige diagnoser eller kroniske sygdomme som hjertesygdomme eller diabetes.
Risikofaktorer
Depression opstår ofte i teenageårene, 20’erne eller 30’erne, men kan ramme i alle aldre. Flere kvinder diagnosticeres end mænd, muligvis fordi de oftere søger behandling.
Faktorer, der ser ud til at øge risikoen for at udvikle eller udløse depression, omfatter:
- Visse personlighedstræk, såsom lavt selvværd, overdreven afhængighed af andre, selvkritik eller pessimisme.
- Traumatiske eller stressende begivenheder, såsom fysisk eller seksuelt misbrug, død eller tab af en elsket, et vanskeligt forhold eller økonomiske problemer.
- Familiehistorie med depression, bipolar lidelse, alkoholmisbrug eller selvmordstanker.
- Andre psykiske lidelser, såsom angst, spiseforstyrrelser eller posttraumatisk stresslidelse.
- Misbrug af alkohol eller stoffer.
- Alvorlig eller kronisk sygdom, herunder kræft, slagtilfælde, kroniske smerter eller hjertesygdomme.
- Visse lægemidler, såsom medicin mod forhøjet blodtryk eller sovepiller (tal med din læge, før du stopper med medicin).
Depression er en alvorlig lidelse, der kan tage hårdt på dig og din familie. Depression bliver ofte værre, hvis den ikke behandles, hvilket resulterer i følelsesmæssige, adfærdsmæssige og helbredsmæssige problemer, der påvirker alle områder af dit liv.
- Overvægt eller fedme, som kan føre til hjertesygdomme og diabetes
- Smerter eller fysisk sygdom
- Alkohol- eller stofmisbrug
- Angst, panikangst eller social fobi
- Familiekonflikter, vanskeligheder i forholdet og arbejds- eller
- Skoleproblemer
- Social isolation
- Selvmordstanker, selvmordsforsøg eller selvmord
- Selvlemlæstelse, såsom skæring
- For tidlig død af medicinske tilstande
Kan depression helbredes?
Selvom der ikke er nogen kur mod depression, er der effektive behandlinger, der har vist sig at hjælpe med dokumenterede fordele. Jo tidligere behandlingen starter, jo mere vellykket kan den være. Nogle mennesker oplever aldrig depression igen efter en enkelt episode. Andre vil fortsætte med at have tilbagefald.
Mange mennesker, der oplever depression, kommer sig fuldstændigt eller forbedres betydeligt efter behandlingen. Men selv med effektiv behandling kan der forekomme tilbagefald.
For at forhindre tilbagefald bør folk, der tager medicin mod depression, fortsætte med at tage deres medicin, selv efter at symptomerne forbedres eller forsvinder, så længe deres læge anbefaler.
Depression diagnose
Læger diagnosticerer depression ud fra symptomer, sygehistorie og mental sundhedshistorie. De kan fastslå en specifik type depression, såsom sæsonbetinget depression eller fødselsdepression, afhængigt af symptomerne. Din læge kan bestille medicinske tests, såsom blodprøver, for at se, om nogen underliggende medicinske tilstande forårsager dine depressive symptomer.
Forebyggelse
- Der er ingen sikker måde at forebygge depression på, men disse strategier kan hjælpe.
- Arbejd aktivt for at reducere stress, øge din modstandsdygtighed og øge din selvtillid.
- Ræk ud til familie og venner, især i krisetider, for at få hjælp til at klare hårde tider.
- Søg behandling tidligt for at forhindre, at depression forværres.
- Overvej langvarig vedligeholdelsesbehandling for at reducere risikoen for tilbagefald.
Depression Behandling
Kan depression behandles effektivt? Svaret er ja.
Talrige undersøgelser gennem de sidste seks årtier viser, at klinisk depression effektivt kan behandles med målrettet psykoterapi og/eller antidepressiv medicin.
For de fleste mennesker fungerer en kombination af de to bedst og anbefales ofte af sundhedspersonale.
Psykoterapi
Psykoterapeutiske tilgange, der er videnskabeligt bevist at virke med depression, omfatter:
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
- Interpersonel terapi
- Psykodynamisk terapi
Terapi er en af de mest effektive behandlinger mod depression, har få bivirkninger og dækkes ofte af forsikringsselskaber.
Medicin
Antidepressiva, såsom selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI’er), er de mest almindeligt ordinerede lægemidler mod depression. Hvis psykoterapi og antidepressiva ikke virker, kan andre behandlingsmuligheder overvejes. Yderligere medicin anvendes ofte som supplement til eksisterende antidepressiva.I mere alvorlige tilfælde kan behandlingsformer såsom elektrokonvulsiv terapi (ECT) eller gentagen transkraniel magnetisk stimulering (rTMS) afprøves.
Effektiv behandling kræver først erkendelse af problemet, derefter en indsats for at løse det og følge en behandlingsplan. Det kan være udfordrende at starte behandling, når man har depression, men tålmodighed er afgørende. Uanset hvor håbløst det kan føles, kan du få det bedre med behandling – som mange andre har gjort.
Hvis du eller en pårørende oplever tegn på depression, kan vores psykiatere hjælpe med en grundig vurdering og behandlingsplan. Hvis det ikke forsvinder af sig selv over en periode, bør en psykiater konsulteres. Det kan derfor være en fordel at kontakt os tidligt for at forebygge forværring og bevare eller forbedre livskvaliteten. Vi har stor erfaring med behandling af depression og kan, gennem vores ekspertise og vurdering, tilbyde en målrettet behandlingsplan. Hvis du overvejer medicinsk behandling, kan kognitiv terapi også være en effektiv metode til at lindre depression. Vi har ingen korte ventetider.
Selvhjælpsstrategier
Motion og kost spiller en vigtig rolle i at opbygge en rutine til håndtering af depression. Det kan være udfordrende at opretholde sunde egenomsorgsvaner under en depressiv episode, men at tage ét skridt ad gangen kan hjælpe.
Depression vs. angst
Selvom angst og depression er forskellige tilstande, har de en fælles biologisk sårbarhed og optræder ofte sammen. Angst kan enten optræde som et symptom på depression, eller det kan udløse depression i første omgang. Forskning viser, at over 40 % af personer med svær depression også har en angstlidelse. Flere symptomer på angst og depression overlapper, hvilket kan gøre det svært at skelne mellem de to tilstande. Irritabilitet, vrede, uforklarlige smerter og ændringer i energi, fokus og søvnmønstre kan forekomme ved både depression og angst. Selv de vedvarende mørke, negative tanker, der typisk forbindes med depression, kan ligne den endeløse bekymring for angst.
Der er dog også nogle bemærkelsesværdige forskelle. Mens symptomerne på både depression og angst kan se meget forskellige ud hos forskellige mennesker, kan følgende hjælpe med at skelne mellem tilstandene:
Ved depression uden angst vil du sandsynligvis føle dig træt og energiforladt med lav motivation til aktiviteter. Ved angst vil du oftere føle dig anspændt, rastløs og have et overaktivt tankemylder.
I depression uden angst kan du føle dig håbløs og hjælpeløs, i betragtning af hvad du ser som en uundgåeligt dyster fremtid.
Ved angst kredser tankerne konstant om fremtiden, ofte med en følelse af frygt og nervøsitet, mens bekymring kan føles som en måde at kontrollere frygten på.
Hvis du genkender symptomer på angst, der opstår samtidig med din depression, er det vigtigt at søge behandling for begge tilstande. Da de er så tæt beslægtede, vil mange af de selvhjælps- og behandlingsmuligheder, der virker mod angst, også hjælpe med at håndtere symptomer på depression.
Er det depression eller bipolar lidelse (manisk depression)?
Bipolar lidelse, også kendt som manisk depression, involverer alvorlige ændringer i humør, energi, tænkning og adfærd. Da bipolar lidelse kan ligne depression, bliver den ofte overset eller fejldiagnosticeret. Dette kan være et alvorligt problem, da indtagelse af antidepressiva mod bipolar lidelse faktisk kan gøre tilstanden værre.
Hvis du har oplevet perioder med intens opstemthed, nedsat søvnbehov, hurtige tanker og impulsiv adfærd, kan det være relevant at blive undersøgt for bipolar lidelse.
Myter og fakta
MYTE : 1
“Depression er ikke virkelig.”
“Der er noget i dit hoved.”
“Det er at være doven.”
FAKT:
Depression er en psykisk sygdom. Eksperter mener, at nogle kemikalier i hjernen kommer ud af balance, og det giver dig sygdommen. Mange ting, herunder dine gener, stress, sygdom og medicin, kan skabe en ubalance.
MYTE : 2
“Depression går altid over af sig selv.”
“Du kan bare vente på, at det forsvinder.”
“Behandling virker ikke rigtig.”
“Du skal nok komme over det.”
FAKT:
Med den rette behandling kan de fleste med depression komme sig og genoptage deres normale liv. Uden behandling kan depression vare i måneder eller endda år og forværres over tid.
MYTE : 3
“Børn kan ikke få depression.”
FAKT:
Depression kan ramme mennesker i alle aldre, uanset etnicitet, økonomisk status eller køn.
MYTE : 4
“Depression opstår kun efter en traumatisk oplevelse, som en skilsmisse eller tab af et job.”
FAKT:
Selvom negative livsbegivenheder kan udløse depression, kan andre faktorer også spille en rolle, såsom medicin, hormonelle forandringer, fødsel samt alkohol– og stofbrug. Depression kan også opstå uden en åbenlys årsag.
MYTE : 5
“Hvis du ikke kan komme over depression, er du svag.”
FAKT:
Depression er en sygdom og skyldes en kemisk ubalance i hjernen – ikke en mangel på viljestyrke. Ligesom astma eller hjertesygdomme kræver depression professionel behandling og kan ikke blot overvindes med tankens kraft.
MYTE : 6
“Kun mennesker med svær depression eller selvmordstanker har brug for medicin.”
FAKT:
Medicin kan hjælpe mange mennesker med depression, uanset sværhedsgrad. Den rette medicinering kan forbedre symptomerne markant og i nogle tilfælde eliminere dem helt.
Mest læste artikler
Tjek vores mest læste artikler om psykiatri, mental sundhed og velvære.
Gode råd til angst
Indledning Angst er en stærk følelse af bekymring. Den kan få dit hjerte til at slå hurtigt. Den kan få dine hænder til at ryste. Den kan fylde dit sind med “hvad nu hvis”-tanker. Angst kan komme i skolen, på
Livet med bipolar lidelse
Indledning Bipolar lidelse er en tilstand, der medfører store humørsvingninger. Disse udsving kan være meget høje eller meget lave. Når du føler dig meget høj, har du måske masser af energi og lyse idéer. Du har måske ikke brug for
Voksne med ADHD kæmper mere psykisk
Indledning Mange voksne med ADHD oplever ekstra stress hver dag. ADHD er en tilstand, der gør det svært at fokusere og sidde stille. Som voksen med ADHD kan du føle ekstra bekymring eller tristhed. Du kan opleve, at du ikke
